2020_arrangementer


 

Sang og musik med Byggerbanden

 

Tirsdag den 21. januar 2020  Kl. 12.30

 

På Rødovregaard i Loen, Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre.


Bemærk nye busruter:

Buslinie 848 (Servicebussen) har stop ved Kirkesvinget (Rødovre Kirke).

Buslinie 9 A har stop ved hhv. Rødovre Kirke og Birkmosevej og Buslinie 132 har stop ved hhv. Præstebakken og Birkmosevej

Buslinie 13 kører kun til Rødovre Centret.


Vi starter med frokost kl. 12.30. Der er næsten ”fri bar”.

Vi opsætter fadølsanlæg, så der er øl, så længe det rækker, vin fås i begrænset omfang, derudover er der vand.

Kl. 14 spiller musikken op, efter ca. en time holder de pause, hvor vi får eftermiddagskaffen. Derefter underholder ”banden” igen ca. en time.

Vi slutter ca. kl. 17.

 


Referat:


Der var tilmeldt 68 til arrangementet.

Det var lidt forvirrende at få styr på, 4 meldte afbud på dagen, 9 mødte aldrig op og 3 kom uden at være tilmeldt. Vi endte med at være 58 deltagere.

Måske var det den store omlægning af busserne, der var årsag til mandefaldet, bl.a. kom bus 13 ikke længere forbi, så en del var også forsinkede.

 

Byggerbanden kom i god tid ligesom mange af medlemmer. Der var et leben, musikerne slæbte grej ind og stillede op, alt imens medlemmerne havde travlt med at ønske hinanden godt nytår og finde pladser. Peter og Bjarne ”Hr. Christoff” havde travlt med at rigge baren til, så de kunne servicere med drikkevarerne.

 

Kl. 12.30 faldt der lidt ro over feltet, smørrebrødet blev båret ind og stillet på bordene og Inger og Ulla ”Fru.Christoff”, bød velkommen, skålede og ønskede alle medlemmerne et godt nytår.

 

Derefter gik snakken lystigt indtil musikerne begyndte at stemme grejet, så fik vi ryddet bordene og kl. 14 slog Byggerbanden strengene an.

Vi fik et bredt spekter af folkemusik og populær musik, vi rundede bl.a. The Dubliners, McCalmans, De Gyldne Løver, Kim Larsen. Lars Lilholt, Björn Afselius o.m.a. samt lidt af deres eget. Vi sang godt med.

Undervejs blev der holdt ca. ½ times kaffepause.

Musikken sluttede af kl.17.

 

Det var en god og hyggelig start på året, og stemmerne blev rørt i mere end en forstand.


 


Hyggedag på Arnold Nielsens Boulevard 26


Mandag den 24. februar 2020 Kl. 13.00

 

Som nævnt på generalforsamlingen, kniber det med at overholde tiden pga. hyggesnakken under spillene, derfor reduceres bankospillet i år til 8 spil.

Vi starter med at spise, inkl. en genstand. Herudover kan øl, vand og vin købes til rimelige priser.

Bankospillet forventer vi at starte kl. 14.

Efter 4. spil får vi eftermiddagskaffe, hvorefter vi spiller de sidste 4 spil.

Vi slutter ca. kl. 17.



Referat:


Der var tilmeldt 74 personer til hyggedagen.

Vi startede dog med kurser 12.30 omkring tilmelding mv. på vores nye hjemmeside.

Kl. 13 kom maden ind, vi spiste mørbradgryde og islagkage. Der blev også tid til lidt hyggesnak.

Klokken blev lidt over 14, før vi kom igang med bankospillet.

Efter det 4. spil kom eftermiddagskaffen og småkagerne på bordet. Så spillede vi de sidste 4 spil.

Vi sluttede ca. kl. 17.00.


 


Biografdag


Tirsdag den 17. marts 2020 kl. 09.30


I Valby Kino, Gammel Jernbanevej 36-40, 2500 Valby.


Der er 5-10 min gang fra Valby S-station.


Nu skal vi igen tilbringe en kold marts dag i en lun biograf. Denne gang har vi ikke selv forudbestilt en film, men vælger blandt biografens måneds-udbud. Derfor kan vi ikke på nuværende tidspunkt fortælle, hvilken film det bliver. Det vil vi annoncere på hjemmesiden, når det er muligt.
Der er formiddagskaffe og kage, når vi ankommer kl. 09.30. Filmen starter kl. 10.
Efter filmen går vi til Hansens Gamle Familiehave, hvor vi skal nyde en god frokost. Spisetid kl. 12.30.
(Man kan også benytte bus 18).



Referat


Arrangementet blev aflyst pga. corona epidemien.




Ordinær Generalforsamling

 

Onsdag den 15. april 2020 kl. 14.00

 

Ordinær Generalforsamling i selskabslokalerne på Arnold Nielsens Boulevard 26.

Der er vedtægtsændringer i år, pga. bankens ændringer, så det er vigtigt, du møder op!

 

HUSK, har du forslag, der skal behandles på generalforsamlingen, skal de være bestyrelsen i hænde senest 25. marts 2020.

 

Efter generalforsamlingen vil der være lejlighed til selskabeligt samvær, hvor klubben byder på kaffe og brød.



Referat


Corona epidemien raser stadigvæk derfor:

A F L Y S T (udskydes til senere, nærmere følger, når muligt)




Elg safari i Skåne.

 

Torsdag den 14. maj 2020  Kl. 09.30

 

Afgang fra Sjælør St. kl. 09.30, mødetid senest kl. 09.15.

 

Vi skal på bustur til Skåne for at se på elge i naturlige omgivelser.

Bussen kører os først til Markaryd, hvor vi spiser frokost (incl. 1 genstand). Efter frokosten køres til Elgparken Smålandet. Her køres vi rundt i parken i minitog en times tid, med lokoføreren som guide.

Eftermiddagskaffen får vi i bussen (med kage).

Herefter køres mod Skånes Fagerhult, hvor der bliver ophold ca. 30-45 min. ved ”Godisflyet”, hvor man kan købe alskens søde sager til resten af hjemturen.

 

Hjemkomst på Sjælør forventes ca. kl. 18.15.



Referat


Aflyst pga. corona situationen.

Arrangementet er udskudt til maj 2021.


 


Kragerup Gods

 

Onsdag den 10. juni 2020  kl. 08.45

 

Afgang fra Sjælør Station kl. 08.45. Mødetid senest kl. 08.30.

Opsamling på Karlslunde Station. Afgang kl. 09.15. Mødetid her kl. 09.00

Eventuelt kør selv: Adressen er Kragerupgaardsvej 33, 4291 Ruds-Vedby. Mødetid her kl. 10.15.

HUSK: Meddel på din tilmelding, hvor du møder!

 

Turen går til Kragerup Gods på Vestsjælland.

Vi starter med at få fortælling om godset af den nuværende ejer Birgitte Dinesen.

Karen Blixen stammer fra Dinesen slægten.

Kl. 12 serveres der en 2-retters menu (incl. 1 genstand) i godsets restaurant.

Herefter er der tid til at gå rundt i parken og de store arealer udenom, og se på de mange aktivitetsmuligheder, som godset byder på. Måske får du lyst til at prøve ”Go-high”, dog for egen regning.

Eftermiddagskaffen indtages i restauranten.

Herefter køres tilbage.

Hjemkomst på Sjælør forventes ca. kl. 18.



Referat


Aflyst pga. corona situationen.

Arrangementet er udskudt til juni 2021.


 

 

Kunst og håndværk i Buerup


Tirsdag den 8. september 2020  Kl. 09.30


Vi mødes på Sjælør Station kl. 09.15 (busafgang kl. 09.30).

Der er opsamling i Roskilde ved Sygehuset i Ny Østergade, mødetid her senest kl. 10.00, (busafgang fra Roskilde kl. 10.15).


Vi starter i Buerup med en fortælling om de forskellige håndværk, imens vi nyder en kop kaffe og wienerbrød. Derefter går man rundt på egen hånd i de 18 forskellige stande.

Vi kører fra Buerup ca. kl. 12.30 til Bromølle Kro, hvor vi skal spise kl. 13.00. Kaffen indtages også på Bromølle.


Kl. ca. 15.45 kører vi derfra og vil være i Roskilde ca. kl. 16.30 og på Sjælør St. ca. kl. 17.00.



Referat: 


Vi mødtes på Sjælør station kl.9.15. Vi var 20 personer (alle med mundbind), der tog på bustur til Kunst og Håndværksmuseum i Buerup, der ligger ved Jyderup.

Vi blev budt velkommen af Gert Hansen, som fortalte om stedets oprindelse, imens vi fik kaffe og kanelkringle.

Derefter var vi rundt og se på de 18 forskellige stande. Der var bl.a. husets eget håndværksbryggeri, træskoværksted, pileflet, udstilling og salg af cremer m/havtorn, decoupage, design af smykker og meget mere.


Hende, der lavede smykker, syntes hun kendte nogle af os. Det viste sig, at hun var tidligere giro-pige, hun havde bl.a. været i uddannelseskontoret, så der kom gang i snakken om gamle dage.

 

Vi kørte videre ca.12.30, til Bromølle Kro, hvor vi spiste en dejlig 2- retters menu, (kalvesteg og is–dessert).

Der blev lidt tid til at gå rundt ude i naturen, og se og nyde de smukke omgivelser, inden vi fik kaffe og småkager.

 

KL.15.30 gik turen hjemad, og vi ankom kl. 17.
Det var en hyggelig dag, med tid til at sludre sammen, efter en lang periode med aflysninger pga. corona.




Ordinær Generalforsamling (den udsatte fra april)


Onsdag den 30. september 2020  kl. 14.00 


Den udsatte ordinære generalforsamling afholdes i selskabslokalerne på Arnold Nielsens Boulevard 26, 2650 Hvidovre.


Der er vedtægtsændringer i år, pga. bankens ændringer, så det er vigtigt, du møder op!


Indkaldelsen med dagsorden samt bestyrelsens forslag til vedtægtsændringerne blev udsendt sammen med forårsprogrammet sidst i december 2019.

Fristen for indsendelse af forslag til behandling på den udsatte generalforsamling er tilsvarende forlænget og skal nu være bestyrelsen i hænde senest 16. september 2020.

Efter generalforsamlingen vil der som sædvanlig være lejlighed til selskabeligt samvær, hvor klubben byder på kaffe og brød.



Referat:


Der var 46 tilmeldte.

På grund af corona restriktionerne, måtte vi kun sidde på hveranden stol, så afstandskravet kunne overholdes.
Formanden meddelte, at Interessekontoret atter ville trække vores kontingent, så forslaget om vedtægstændringer blev trukket tilbage.
Efter generalforsamlingen kom kaffen på bordet og sædvanen tro var der lagkage og kringle til. Som en følge af restriktionerne havde køkkenet skåret lagkage og kringle ud, så det blev portionsanrettet.




Frokost og samvær.


Tirsdag den 6. oktober 2020  Kl. 12.30


Vi mødes på Restaurant Lynetten, Refshalevej 200, 2300 København S Kl. 12.30.

Bus 2A har endestation på Refshaleøen, herfra er der 500 m at gå til Lynettehavnen og restauranten.


Dagen er sat af til ren hygge med fri brug af snakketøjet. Efter det kedelige forår, hvor vi ikke har kunnet mødes, trænger vi helt bestemt til bare at ses og snakke sammen.

Men en god frokost er nu heller ikke af vejen, så det har vi sørget for (inkl. to genstande). Herudover er der kaffe til at slutte af på.


Restauranten har sørget for, at der er god plads til os alle med nødvendig afstand.


Der bliver mulighed for at trække frisk luft og tage en lille spadseretur på havnen.


Arrangementet slutter ca. kl. 16.30



Referat: 


Det var en kølig grå oktoberdag med byger.
Der var tilmeldt 44 til arrangementet. Der kom 6 afbud, og der var 2 der ikke mødte op, så vi endte med at være 36.


Et par dage forud, var der sendt en mail rundt til deltagerne med besked om, hvordan man skulle forholde sig med hensyn til corona restriktionerne.

Vi var heldigvis ikke flere, end at vi godt måtte mødes. Vi skulle bære mundbind, når vi kom og hver gang vi stod op inde i restaurationen, mundbindet måtte kun tages af, når vi sad ned.

 

Alle mødte op med mundbind på, og ankom få ad gangen, så det gik nemt med afkrydsning og afhentning af den første genstand i baren.

Vi var ikke længe om at få gang i snakken, som jo også var det væsentligste formål med dagen.

 

Kl. 13 præsenterede tjeneren 1. runde på buffetten:

3 slags sild, æg og lun fiskefilet med hjemmerørt remoulade.

Der blev holdt god orden og rimelig afstand, man gik op bordvis. Der lå engangshandsker, så der var ingen fingre i maden.

 

Ca. 3 kvarter efter kom 2. runde:

Hjemmelavet hønsesalat med bacon og champignon

Varm leverpostej med bacon og champignon

Hjemmelavede frikadeller med surt (det ene fad frikadeller var for sorte og tørre, så det var ikke nogen succes)

2 slags oste

 

På grund af vejret var der ikke mange, der brugte pauserne til at gå tur ved kajen, det var vist kun rygerne.

 

Kl. 15 blev der rettet an til kaffe og kage, der var en dejlig kringle til.

 

Det var dejligt at mødes igen, efter alle forårets aflysninger og vi fik snakket sammen i flere timer.

Omkring kl. 16 begyndte opbruddet og 16.30 var sidste mand gået.

"Sidste mand betaler" det var (som sædvanlig) kassereren.




Julemarkeds tur til Gram Slot, 5 dage.


Torsdag den 12. til mandag den 16. november 2020 (4 nætter med halvpension).


Slotsophold med adgang til julemarkedet og lidt sightseeing i omegnen.

På grund af det store julemarked skal vi reservere plads i god tid.


Turen vil indeholde:
- overnatning i delt dobbeltværelse, 4 nætter
- 4 x morgenmad og 4 x aftensmad
- adgang til julemarkedet hele weekenden (med knap 200 stande) Åbent lø-sø kl. 10 – 20.
Herudover diverse sightseeing og mulighed for at tilkøbe en indkøbstur til grænsebutikkerne ved Flensborg.


Frokoster og drikkevarer vil være for egen regning.


Vi skal bo på slottets ejendomme, hvor der er indrettet ferielejligheder i flere af de gamle embedsboliger.
Ferielejlighederne består typisk af 3-4 værelser, hvor man er fælles om bad og toilet.
Hvis i er flere, der er vant til at rejse sammen, kan vi placere jer i samme hus.


Der skal indbetales reservationsgebyr på 500,00 kr. pr. person ved tilmeldingen. Dette beløb returneres, såfremt turen ikke gennemføres.

Sidste frist for tilmelding og betaling af reservation er: 6. april 2020 - NY FRIST TIL: 24. april 2020 
Herefter er tilmelding bindende.
Restbeløbet vil derefter skulle betales i 4 rater i maj, juni, juli og august.
Vi sender betalingsvarsel eller indbetalingskort ud til raterne.


Ønsker du delt dobbeltværelse så oplys, hvem du evt. vil dele værelse med.
Oplys også gerne, hvem du eventuelt vil dele hus/lejlighed med.


Vores planer for turen er i øjeblikket:


Torsdag d.12.
Afgangstid ca. midt på dagen, tid og sted oplyses senere samt eventuel opsamlingssted.
Kl. 17.00 ankomst og indkvartering.
Kl. 18.00 aftensmad, 2-retters menu.


Fredag d.13.
Kl. 10.00 Byvandring i Ribe ca. 1½ time med guide. Herefter tid på egen hånd.
Kl. 17.00 Rundvisning på Gram Slot.
Kl. 18.00 Aftensmad, 2-retters menu.


Lørdag d.14.
Kl. 10.30 Museumsbesøg i Gram Lergrav med de 50 mio. år gamle kæmpehvaler.
Eftermiddag fri til julemarkedet.
Kl. 18.00 Aftensmad. 2-retters menu.
Kl. 20.00 Julemarkedet lukker.


Søn. d.15.
Fri til julemarkedet og spadsereture i omegnen
Alternativt bustur til grænsehandel.
Kl. 18.00 Aftensmad, buffet.
Kl. 20.00 Julemarkedet lukker.


Man. d.16.
Kl. 10.00 Afgang med bussen for hjemkørsel
Forventet hjemkomst mellem kl. 13-14.


Den endelige tidsplan forventes at være på plads i september, hvor den vil fremgå her på hjemmesiden.

Såfremt vi har jeres mail-adresse, vil vi også informere jer via email.



Referat:


Turen blev aflyst grundet manglende tilmelding.


 


Biografdag


Tirsdag den 17. november 2020  kl. 10.00


I Valby Kino, Gammel Jernbanevej 36-40, 2500 Valby.
Der er 5-10 min gang fra Valby S-station.


Vi mødes atter i Valby Bio. Der er formiddagskaffe og kage, når vi ankommer kl. 10.00

Filmen starter kl. 10.30. Vi vil prøve om vi kan få filmen ”Emma”, som vi måtte aflyse grundet corona nedlukningen. Lykkes det ikke, vil vi senere meddele på hjemmesiden, hvilken film det bliver.

Efter filmen går vi ud for at spise frokost. Spisestedet har vi endnu ikke valgt, det vil vi også senere annoncere på hjemmesiden.

Valget af film og spisested kan vi sende til de af jer, vi har mailadresser på.


Ved overtegning prioriteres medlemmer først


 

Referat:

I første omgang skulle vi have været i biografen d.17 marts 2020. Men p.g.a. Corona og efterfølgende restriktioner, blev biografdagen udskudt til 17 november.
Der var 21 personer tilmeldt.
Vi mødtes kl 9.30 i Valby Bio, og fulgte biografens bestemmelser og regler, om brug af m
undbind og afstand i lokalerne.
Vi startede med brød og kaffe, og så derefter filmen Emma.

Herefter skulle vi spise frokost i Hotel Fy og Bi.

Vi havde på forhånd delt os op i 3 hold, da man på dette tidspunkt kun måtte være selskaber på højst 10 personer.
Vi ankom med en halv times interval til restauranten, og placerede os ved 3 borde. De var reserveret på forhånd i tre forskellige navne (så vi ikke var "for mange").
Her fik vi en dejlig frokost og derefter kaffe. Der var en hyggelig stemning, tid til en god snak, og det blev en god afslutning på en kold vinterdag.

Arrangementet sluttede kl.16


 


Julefrokost med julehygge


Fredag d. 4. december 2020  kl. 13.00


Julearrangementet i år finder sted i Selskabslokalerne, Lille Friheden 1, 2650 Hvidovre.
Transport til Friheden Station: S-tog Linie A samt buslinierne 4A, 200S og 132.
Der er ca. 5 minutters gang fra stationen til adressen.


Der dækkes op ved 10-mands borde.
Vi vil igen forsøge, at sætte jer sammen efter ønske. Kravet hertil er at de, der vil sidde sammen, skal indsende en liste i god tid med alle navnene i deres bord-gruppe.

Der er inkluderet 2 øl og 2 snapse til frokosten, (der udleveres boner)


Arrangementet slutter kl. 17.



Referat:


Arrangementet blev aflyst, da der igen kom skærpede regler for forsamlinger pga. øget smittetryk.