1997_arrangementer



Besøg på Det Kongelige Teater


Tirsdag den 14. januar 1997 kl. 10.00


Vi mødes ud for vognporten i Tordenskjoldsgade 8 til en rundvisning på Det Kongelige Teater.

Efter rundvisningen vil der være mulighed for at komme til at spise frokost i Det Kongelige Teater's cafeteria til en rimelig pris (75 kr., ekskl. drikkevarer).

Deltagerpris for besøget på det Kongelige Teater:
20 kr. for gæster (for medlemmer er rundvisningen gratis).

Tilmelding bedes foretages senest den 21. december.



Referat fra beretningen:

Der var ingen detallieret omtale af arrangementet. Regnskabet svarer til ca. 70 deltagere.


Noter fra tidligere medlem Ellen M Frederiksens scrapbog:
Vi var på tur i Det Kongelige Teater, ikke for at se en forestilling, men for at se hvordan der så ud bag kulisserne. Det er meget stor bygning med 800 ansatte.
Vi havde guide med, for det er så stort, at man nemt kan fare vild i de lange gange. Teatret har en drejescene så stor, at Rundetårn kunne stå derinde.
Teatret er fra 1874 og da det er så gammelt, kræver det meget vedligeholdelse, så man kan godt forstå, at det er dyrt at holde.
Da vi var der, havde personalet travlt med festforestillingen i anledning af Hendes Majestæt Dronningens 25 års regeringsjubilæum.
Efter rundvisningen var der frokost i Det Kongelige Teater's cafeteria, et tag selv bord med mange gode ting.



Besøg på Toms Chokoladefabrikker på Ringvej B4 i Ballerup


Tirsdag den 11. februar 1997 kl. 13.00


Turen til Ringvej B4 vil kunne klares med buslinie400S.

Der vil blive arrangeret en rundvisning, som kommer til at vare ca. 1 1/2 time.

Deltagelse i rundvisningen er gratis for alle.

Tilmelding bedes foretages senest den 24. januar.


Referat fra beretningen:

Der var ingen detallieret omtale af arrangementet og der foreligger ingen opgørelse af deltagerantal.

 

Noter fra tidligere medlem Ellen M Frederiksens scrapbog:
Den 22. april besøgte vi Toms Chokolade for anden gang.
Vi blev modtaget af en dame, som viste alt om chokolade, derefter gik vi ind og så en film om hvordan fabrikken arbejdede, medens vi så film spiste vi chokolade i lange baner.
Derefter gik turen videre, hvor vi så alt lige fra pålægschokolade, bolcher og fine æsker med chokolade.
Efter rundturen fik vi en æske med forskellige chokolader.

 



Hyggedag i Selskabslokalerne på Arnold Nielsens Boulevard 26


Torsdag den 13. marts 1997 kl. 14.00.


Turen til Arnold Nielsens Boulevard 26 kan klares med buslinierne 16, 22, 132, 133, 200S og 650S..

Der vil blive arrangeret bankospil, og derefter serveres der kaffe.
Øl og vand vil kunne købes til rimelige priser.
Arrangementet forventes afsluttet omkring kl. 17.

Deltagerpris: 50 kr. for medlemmer, 60 kr. for gæster.

Tilmelding bedes foretaget senest den 22. februar.


Referat fra beretningen:

Der var ingen detallieret omtale af arrangementet. Regnskabet svarer til 70-75 deltagere.


Noter fra tidligere medlem Ellen M Frederiksens scrapbog:
Igen en god dag med banko og fine præmier.
Bordet var dækket i påskens farver. Vi fik dejlige snitter og kaffe og småkager, og så gik snakken livligt mellem gamle kolleger, vi har altid meget at snakke om.
Vores seniorklub har mange gode ideer til at underholde os med.
Tak.




Ordinær generalforsamling

i GiroBank's kantine i Høje Taastrup onsdag den 9. april 1997 kl. 14.00.


Vedrørende afholdelsen af klubbens ordinære generalforsamling henvises til medfølgende indkaldelse. Yderlige indkaldelse til generalforsamlingen vil ikke blive udsendt.

Selve generalforsamlingen varer formentlig kun mellem 1/2 og 1 time.

Efter generalforsamlingen vil der være lejlighed til selskabeligt samvær indtil omkring kl. 17.

Da klubben i denne forbindelse gerne vil byde på kaffe og kringle, vil det være nødvendigt med tilmelding til generalforsamlingen.




Sviptur til Oslo


Tirsdag den 15. - torsdag den 17. april 1997.


Deltagerne i turen mødes tirsdag kl. 16.30 ved DFDS på Sankt Annæ Plads 30.
Med afgang med Oslo-båden tirsdag kl. 17.00 og hjemkomst torsdag kl. 9.00 er der arrangeret en tur-/retur-rejse til Oslo, hvor der bydes på hyggeligt samvær,
god mad og herlig underholdning under selve sejlturen, og hvor der under de 7 timers ophold i Oslo bydes på en 3 timers rundvisning både i selve byen
og i Vigelandsparken, Holmenkollen, Vikingeskibsmuseet og polarskibet "Fram".

Under sejlturen indlogeres deltagerne i 2-sengs-kahytter, som alle er med bad og toilet, og som er indrettet med senge på gulvet (altså ikke køjesenge).
På turen til Oslo serveres om aftenen dagens pensionist-menu (hovedret og dessert), på turen fra Oslo serveres om aftenen stort koldt bord, og derudover
serveres der morgenbuffet begge veje.

Deltagerpris:
660 kr. for medlemmer, 690 kr. for gæster, ekskl. drikkevarer.

Foreløbig tilmelding bedes foretages senest den 30. september.



Referat fra beretningen:

Der var ingen detallieret omtale af arrangementet. Regnskabet svarer til ca. 25 deltagere.

 

Noter fra tidligere medlem Ellen M Frederiksens scrapbog:
Sejlturen var med m/s Crown Of Scandinavia, Oslorutens flagskib indsat på ruten i juli 1994. Skibet er højt som et elleveetagers hus og 169 m langt,
det rummer 607 kahytter og har plads til over 2000 passagerer.

Vi mødtes tirsdag kl. 16.30 på Sankt Annæ Plads, hvor vi fik vores billet til Norge.
Derefter gik vi ombord og fandt vores kahyt, en dejlig stor kahyt. Så gik vi en tur på skibet, et meget stort og flot skib. Vi var oppe på øverste dæk og se, da vi sejlede fra København. Derefter gik vi ned på dæk otte, hvor vi skulle spise.
Der var bestilt en pensionist middag kl. 18.15, så vi troppede op og fik at vide, hvor vi skulle sidde.
Der var dækket fint op og vi fik flæskesteg og hvad der hørte til og is som dessert. Det er rigtig nok "Man spiser godt ombord".
På natklub Columbus fandt vi sammen og klubben inviterede på kaffe og en lille en. Derefter var der underholdning og dans, så vi fik svinget træbenet og vi morede os godt, men ud på de små timer var vi trætte, så vi fandt vores kahyt. Vi skulle på bustur næste dag.


Onsdag den 16. april 1997
Efter en god nattesøvn, stod vi tidligt op for at se indsejlingen til Oslo. Efter den store oplevelse ved indsejlingen, gik vi ned i restauranten for at få morgenmad.
Det var et meget flot morgenbord, der var alt, hvad man havde lyst til. Efter morgenmaden skulle vi på en tur med bus.
Kl. 9 tog vi afsted, og så begyndte der at ske noget. Først en tur i Oslo med mange seværdigheder.
Efter turen gennem Oslo, gik turen til Holmenkollen, hvor vi gik rundt og kiggede, især på udsigten fra skibakken. Vi var meget heldige med vejret, solen skinnede hele dagen.
Efter lidt at drikke fortsatte vi op til et udsigtspunkt 340 m over havet, meget smukt på toppen.
Så fortsatte vi til en gammel kirke fra 1600 helt bygget i træ, stavkirken. Det var en lang tur at gå, men det var turen værd at se den gamle kirke.
Så gik turen videre til en meget stor oplevelse "Vigelandsanlægget og Frognerparken", en meget stor park med statuer i alle størrelser, 200 figurer der viser mennesker i livets cyklus og følelser.
Efter turen til Vigelandsparken kørte vi til Vikingeskibsmuseet.
Vikingemuseet er ikke bare gamle skibe, der var også våben, sværd og økser, fra år 950 e.kr. lavet i stål og bronce, også smykker i sølv.
Efter turen i vikingemuseet var vi også ved at være trætte, så bussen kørte til Rådhuset, og dem der havde lyst kunne gå en tur på Karl Johan, Oslos største gade.
Men jeg var en af dem, der tog med tilbage på skibet.
Om bord på skibet slappede vi lidt af og sad og hyggede os, og var også nede at handle.
Kl. 18.15 skulle vi ind at spise det store kolde bord. Jeg tror nok, at vi spiste for meget, for det var meget lækkert.
Efter det store festmåltid gik vi igen på Columbus Night Club, hvor vi dansede og god underholdning var der også. Det var en fin afslutning på et par spændende dage. En lille tur rundt på skibet inden sengetid, fint vejr, ingen søgang, men nu er det godt at komme til køjs.


Torsdag den 17. april 1997
Sidste dag på "Scandinavian Seaways". Vi stod tidligt op, så vi kunne se indsejlingen til Danmark - København.
Igen det store morgenbord, vi sad med udsigt til vandet. Efter morgenmaden var det på tide at få pakket.

Det var en dejlig tur med alle de oplevelser både i Oslo og på skibet.
Det var en god ferietur, så nu har jeg været i udlandet.




Besøg på Frederiksberg Slot og i Slotskirken på Roskildevej 28


Tirsdag den 13. maj 1997 kl. 16.00.


Turen til Roskildevej i nærheden af Slottet vil kunne klares med buslinierne 6, 18, 28, 39 og 550S.

Vi starter kl. 16.00 med en rundvisning på Frederiksberg Slot og i Slotskirken. Rundvisningen kommer til at vare mellem 1 1/2 og 2 timer.

Besøget sluttes af med fællesspisning på Lindekroen, som ligger på Roskildevej 35.

Deltagerpris:
75 kr. for medlemmer, 85 kr. for gæster, ekskl. drikkevarer
(gratis for alle, som ikke ønsker at deltage i fællesspisning).

Tilmelding bedes foretaget senest den 22. april.



Referat fra beretningen:

Der var ingen detallieret omtale af arrangementet. Regnskabet svarer til 45 deltagere.

 

Noter fra tidligere medlem Ellen M Frederiksens scrapbog:
Tirsdag den 13. maj 1997 besøgte vi Frederiksberg Slot i strålende solskin.
Vi blev modtaget af en af hærens officerer, som fortalte om slottet og den store renovering af slottet.
Derefter gik vi ind på slottet, som er blevet lavet om til Hærens Officersskole. Det er et smukt sted at blive uddannet, store sale med mange malerier og gamle ting.
Efter en spændende rundvisning med mange indtryk, gik vi videre langs Søndermarken og Zoologisk Have til Lindekroen.
Her var der bestilt mad til os. Vi fik flæskesteg med rødkål og pandekage med is.
Lindekroen er en gammel bygning, som ligger lige ud til Roskildevej.




Besøg på Frederiksborg Slot og i Barokhaven i Hillerød


Tirsdag den 10. juni 1997 kl. 10.00.


Vi starter kl. 10.00 med en rundvisning på Frederiksborg Slot og i Barokhaven. Derefter sejler vi en tur på Slotssøen, og vi ser herfra Slottet under en lidt anden vinkel.

Besøget sluttes af med fællesspisning på Hennesey's, som ligger helt ned til søen.

Deltagerpris:
100 kr. for medlemmer, 120 kr. for gæster, ekskl. drikkevarer
(25 kr. for alle, som ikke ønsker at deltage i fællesspisning).

Tilmelding bedes foretaget senest den 27. maj.

 


Referat fra beretningen:

Der var ingen detallieret omtale af arrangementet. Regnskabet svarer til 70-75 deltagere.


Noter fra tidligere medlem Ellen M Frederiksens scrapbog:
Den 10. juni var vi på Frederiksborg Slot. Vi var 75 deltagere, det var mange, så vi delte os i tre hold.
Mit hold fik en dame, en meget livlig og spændende dame, som fortalte mange sjove historier, samtidig med hun viste viste slottet frem,
et slot så flot og smukt med så mange dyre ting i guld, sølv og marmor også ting i elfenben.
Efter det spændende slot gik vi i Barokhaven, en smuk og anderledes have. Vi nød rigtigt at gå omkring, det var et dejligt vejr, sol fra en skyfri himmel.
Vi skulle have sejlet en tur på slotssøen, men det blev aflyst.
Efter alt det spændende med slottet og barokhaven, var vi ved at være godt trætte og sultne. Kl. et skulle vi mødes på Slotsherrens Kro,
vejret var stadig godt, så vi startede med en kold øl i haven foran kroen.
Derefter gik vi ind i et meget smukt lokale, hvor der var dækket op med hvide duge og flotte borddekorationer.
Klubben gav os drikkevarerne til maden. Vi fik kartoffelmos og en dejlig gryderet og der var nok, så ingen af os gik sultne fra bords.
Så gik turen igen til København efter mange timers oplevelser.
Igen en god dag.




Tur til Sofiero Slot ved Helsingborg


Torsdag den 4. september 1997 kl. 10.15 (ved Helsingør Færge).


Fra Helsingør Færgeterminal går turen med M/F Tycho Brahe til Helsingborg, hvor en bus venter på at bringe os videre til en rundvisning med guide på Sofiero Slot
og i den tilhørende park med dens mange rhododendron og skulpturer samt en rosenhave med over 1.500 roser.

På hjemturen med endelig ankomst til Helsingør omkring kl. 16 sejler vi en ekstra gang frem og tilbage mellem Helsingborg og Helsingør,
således at vi kan få god tid til at forsyne os fra det store ta'-selv-bord i færgens restaurant.

Deltagerpris:
100 kr. for medlemmer, 140 kr. for gæster, ekskl. drikkevarer.


Tilmelding bedes foretaget senest den 4. august.



Referat fra beretningen:

Der var ingen detallieret omtale af arrangementet. Regnskabet svarer til ca. 80 deltagere.


Noter fra tidligere medlem Ellen M Frederiksens scrapbog:
Vi startede efter sommerferien med en tur til Sverrige.
Vi mødtes i Helsingør og gik ombord på færgen til Helsingborg, hvor en bus ventede på at køre os til Sofiero.
Da vi kom til slottet, startede vi med at gå rundt i den pragtfulde park med mange sjældne blomster og buske.
I haven var der mange sjove figurer og dyr klippet i levende buxbom, meget fantasifuldt.
Efter en dejlig tur gik vi ind på slottet, hvor en frisk guide ventede på at vise os rundt i det kongelige sommerhus.
Fra vinduerne kunne vi se en meget flot udsigt med sø og skov.
Efter turen på slottet gik vi ud til bussen, som kørte os ned til færgen igen.
Derefter gik vi ombord på færgen M/F Tycho Brahe, hvor der var dækket op til os med det store tag selv bord. Der var rigtig kræset op med alt godt,
så vi var nødt til at sejle frem og tibage to gange, så vi kunne nå at smage på alle retterne.
Klokken fire var vi i Helsingør og så gik turen hjemad efter en dejlig tur til Sverrige.
Vi var godt trætte, men det gjorde ikke noget, for vi havde haft en sjov dag.




Fortsættelse af Seniorbowling


Sidste år arrangerede vi Seniorbowling i World Cup Hallen ved Rødovre Centrum.
Vi fortsætter i år samme sted med start torsdag den 11. september kl. 12.00.
Der bowles herefter alle torsdage kl. 12.00 - 13.00.

Deltagerpris: 25 kr. pr. gang.

Telefonisk tilmelding bedes foretaget senest den 11. juli.



Referat fra beretningen:

Der var ingen omtale af arrangementet.




Tysklandstur fra Sjælør


Onsdag den 8. oktober 1997 kl. 10.00.


Vi starter med bus fra Sjælør station og kører i første omgang til Tappernøje. Her byder klubben på en kop kaffe eller te og et stykke wienerbrød, inden turen fortsætter mod Gedser.
På færgen fra Gedser serveres omkring kl. 14 dagens varme ret med en øl eller en vand pr. deltager samt kaffe og kage.
Hjemkomst til Sjælør station forventes omkring kl. 21.

Deltagerpris: 60 kr. for alle.

Tilmelding bedes foretaget senest den 1. september.



Referat fra beretningen:

Der var ingen detallieret omtale af arrangementet. Regnskabet svarer til 65 deltagere.

 



Julefrokost med julehygge onsdag den 26. november 1997 kl. 13.00

i Selskabslokalerne på Arnold Nielsens Boulevard 26.

 

Årets julefrokost med musikalsk underholdning og anden julehygge afholdes onsdag den 26. november kl. 13.00 i Selskabslokalerne på Arnold Nielsens Boulevard 26.
Arrangementet forventes afsluttet omkring kl. 18.

 

Turen til Arnold Nielsens Boulevard vil kunne klares med buslinierne 16, 22, 132, 133, 200S og 650S.

 

Deltagerpris: 125 kr. (inkl. 2 øl + 2 snapse eller ½ fl. vin).

 

Arrangementet er primært for medlemmer. Gæster vil derfor kun kunne medtages i begrænset omfang, men naturligvis som nødvendig ledsagelse.

 

Tilmelding bedes foretaget senest den 31. oktober.



Referat fra beretningen:

Der var ingen detallieret omtale af arrangementet. Regnskabet svarer til ca. 150 deltagere.

 

Noter fra tidligere medlem Ellen M Frederiksens scrapbog:
Vi var igen til en hyggelig julekomsammen, vi var mange, men det gik godt med snak og sang til to gode musikanter.
Maden var god. Der var også gjort meget ud af julepyntningen.
Så vi havde igen en dejlig dag sammen.




Besøg i Trinitatis Kirke og Vor Frue Kirke (Københavns Domkirke)


Onsdag den 10. december 1997 kl. 10.00 (ved Rundetårn).


Med Rundetårn som udgangspunkt tager en guide os med på en rundvisning først i Trinitatis Kirke og derefter i Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke.

Deltagerpris:
25 kr. gæster (for medlemmer er rundvisningen gratis).

Vi prøver at finde et sted med rimelige priser (60 - 70 kr.), hvor vi kan gå hen for at få lidt at spise efter besøgene.

Tilmelding bedes foretaget senest den 12. november.



Referat fra beretningen:

Der var ingen detallieret omtale af arrangementet. Regnskabet svarer til ca. 50 deltagere.


Noter fra tidligere medlem Ellen M Frederiksens scrapbog:
Så var vi igen ude og se det gamle København.
Vi startede ved Rundetårn og derefter til Trinitatis Kirke, en gammel smuk kirke.
Vi havde en guide, så vi fik en masse ting at høre, hun var god. Det er en fornøjelse med en guide.
Derefter gik turen videre langs de små gader og ind i de gamle gårde med bindingsværk og udskæringer, mange af husene er fra 1600-tallet og er fredet.

Efter turen fra Trinitatis Kirke gik vi til Domkirken.
Vor Frue Kirke er blevet restaureret, så den står mere lyst end førhen, men når man går fra den gamle kirke Trinitatis virker Vor Frue Kirke moderne. Men den er blevet flot at se på.

Efter turen skulle vi så ud at spise. Vi gik til Krystalgade 8, hvor vi gik ind på Restaurant Ankara, en tyrkisk restauration, hvor der var tag selv bord.
Der var mange forskellige ting stærkt krydret, men vi fandt hurtigt ud af, hvad der var bedst, så vi gik ikke sultne derfra.

Igen en god og lærerig dag.
Tak