Til turplan

 

Nr.2. Smag på Samsø

Tirsdag d. 18. september 2018 kl. 06.30 fra Sjælør

Bussen afgår fra Sjælør St. kl. 06.30. (Mødetid senest kl. 06.15)
Opsamlingssted i Roskilde v. Sygehuset i Ny Østergade, mødetid her senest kl. 06.55 , (busafgang fra Roskilde kl. 07.10).

Vi kører til Kalundborg, hvorfra vi sejler til Samsø (færgeafgang kl.08.40), ombord på færgen får vi kaffe/te og et rundstykke. Ved ankomsten til Samsø, får vi en guide med på bussen til at vise os rundt og fortælle om øen. På turen er der mulighed for øl og vinsmagning samt kaffe fra eget kafferisteri. Frokosten (deres specialitet) spiser vi på restaurant Perlen i Sælvig.
Retur fra Samsø kl. 15.30, der serveres kaffe med frugttærte ombord.
Forventet hjemkomst i Roskilde ca. 18.15 og Sjælør ca. 19.00.

Sidste tilmelding:
17-08-2018
 
Max antal:
60
(og min. 30)
Pris for medlemmer:
300 kr.
 
Pris for gæster: (max 1)
650 kr.
 

 

Nyttige links til turen:

Læs om Samsø https://www.visitsamsoe.dk/  
 

Se kort over mødested her:

Mødested Sjælør Station Opsamlingssted Roskilde Station
  Buslomme v. Sygehuset, Ny Østergade
mødetid kl. 06.15 mødetid kl. 06.55
afgang kl. 06.30 afgang ca. kl. 07.10

 

 

Referat:
Var tilmeldt 65, én desværre syg.
Vi kørte præcist 06.30 og rettidigt fra Sjælør mod Roskilde, hvor de sidste ankom samtidig med os, så vi kom lidt før af sted. Ankom derfor i ok tid til færgelejet!
En anden bus nåede ikke færgen af en eller anden grund. Derfor vigtigt at overholde tiden.
Vi sejlede 08.40 med sejltid omkring 1 ½ time.
Om bord var der reserveret borde og der ventede os en dejlig morgenbuffet.
Herudover gav klubben “en øjenåbner” i form af Underberg morgenbitter, da vi havde været tidligt oppe samt for hurtigt fremmøde og præcision til bussen, der også var kommet i god tid.
Inden bussen kørte fra færgen i Ballen havn sprang vor guide Karl-Henrik ombord, klar til rundtur på øen.
Først sydøen og senere på dagen nordøen.

I alt kom vi igennem omkring 22 byer. Bl.a. Ørby (landarbejdernes by i gamle dage), godset Brattingsborg, gennem Kolby, Kolby Kaas, Pillemark, Tranebjerg, Sælvig, Langør og Nordby.
Vi kørte rundt i dejligt solskinsvejr, helt op til 25 grader.

Første stop var i Permelille, der er øens højest beliggende by. Her besøgte vi Svanegården, hvor Samsø Gårdbutik er indrettet i de gamle længer fra 1877.
I gården var der ølsmagning og smagsprøver fra Samsø Bær m.m. Der var rigtig meget at se og købe.
Herefter videre rundt. Nogle af bynavnene kunne man huske fra “Strisser på Samsø”, og der er stadig betjent på øen.

Vi spiste på Perlen i Sælvig! Kartoffelmad og poulard med Samsø kartofler og grøntsager fra øen med én genstand med i prisen.

Herefter mod nord bl. a. forbi Kanhave Kanalen, Stauns Fjord, som var områdets status som kongerigets omdrejningspunkt i Vikingetiden.
Med udsigt over fjorden kører vi i Langøre forbi den lille landskendte højtliggende kirke. Så stop i Nordby tæt på det populære gadekær.
Smagsprøver i stor gårdbutik, Samsø Bryghus Cafe og butik efter lidt om stedet, som startede i 2006 i gammel firelænget gård. Bryghuset senere flyttet sammen med butik og cafe' i anden nuværende større gammel firelænget gård.
Fik kaffe fra øens eget risteri, “frisker for årstiden” baserer på hvidvin og Samsøspecialitet. Herudover mange købsmuligheder.
Til sidst en gåtur ned af Østre Ringvej til Klokketårn og gadekæret og de flotte gamle velholdte huse, for dem der havde lyst til det.

14.45 kørte vi ned mod Ballen havn, hvor vi var 15.17 med afgang 15.30.
Her takkede vi farvel til vor gode og friske guide.
Ombord igen med reserverede borde til os. Kaffen var klar med wienerbrød og blåbærtærte.
Omkring kl. 17 fra borde og via Roskilde retur til Sjælør.