Til program
Til turplan

 

Nr. 2. Kunstmuseet Arken

Tirsdag d. 10-03-2015 kl. 10.30

Vi mødes ved hovedindgangen til Arken, Skovvej 100, 2635 Ishøj.
S-tog linie A og E samt buslinie 300S og 400S kører til Ishøj St. og herfra kører bus 128 til museet.

Vi får guidet omvisning i udstillingen ”Skagensmalerne i Arken”, vores rundvisning starter kl. 11.
Når vi er mættet med kultur, spadserer vi hen til Restaurant Hummeren og får mættet maven og der er en genstand (øl, vand, vin) til at skylle det ned med. Vi håber på godt vejr, så i kan slutte dagen af med en tur i strandparken eller de små havne.

 

Referat:
Vi havde begrænset deltagerantallet til 50 personer, grundet pladsen på Hummeren, hvor vi skulle spise.
Men interessen var stor, der var 70 tilmeldte, så vi fik arrangeret en ekstra tur d. 11-03.
Vi blev delt i 2 hold med guider og havde en lille time i selskab med Ancher og Krøyer. Arken har lånt knap 80 hovedværker fra Skagens Museum.
Brevene mellem Ancher og Krøyer udgør den vigtigste kilde til viden om deres forhold som venner og rivaler. Brevene udgør en ledetråd i udstillingen, blandt andet i form af en introducerende lydmontage og lytteposter, hvor de væsentligste passager læses op.
Det var meget spændende at se og høre om de store Skagens malere.
Derefter tog vi en lille spadseretur til Hummeren i Ishøj Havn, hvor vi spiste asparges suppe og stegt flæsk, vi havde fået det til en rigtig god pris, vi måtte dog selv servere drikkevarer og samle service sammen, det kom som en overraskelse, men det gik alligevel godt.