Musikarrangement "Mig og Elvis"
Mandag den 16. februar 2026 kl. 12.00
Arrangementet afholdes i Rødovregård, Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre. Kom og oplev Elvis på nærmeste hold med nogle af de største Elvis hits gennem tiden. Steen Nielsen fik allerede fra sin barndom interesse for musik og begyndte i en tidlig alder at synge og spille guitar. Han har gennem årene opbygget stor erfaring i musikalsk udfoldelse og entertainment.
Vi starter kl. 12.30 med at spise frokost. Vi serverer smørrebrød, øl og vand eller vin. Kl. 13.30 begynder underholdningen med Elvis musik. Der bliver pause ca. kl. 14.30 til 15.00, hvor der serveres kaffe og kage. Derefter fortsætter musikken til kl. 16.00. Vi slutter kl. 16.15.
Referat
54 havde tilmeldt sig, 52 deltog.
Bestyrelsen startede med at byde velkommen.
Arrangementet begyndte med en frokost, smørrebrød med øl, vand og vin fra kl. 12.30 til 13.30. Steen Nielsen begyndte showet kl. 13.30 med at underholde udklædt med tøj og paryk som mindes Elvis, med sange som: Can´t Help Falling in love, Jail House Rock, It´s now or Never m.m., alt imens han gik rundt og sang ved bordene. Showet var virkelig en stor succes, hvor alle kunne synge med på Elvis sangene. Han sluttende med at synge My Way.
Kaffepause fra kl.14.30 – 15.00 hvor der blev serveret store fastelavnsboller med forskelligt fyld, flødeskum, kagecreme, m.m.
Efter pausen kom Steen Nielsen igen på scenen, og der var fællessang med kendte numre fra John Mogensen, Bamse og Kim Larsen.
Arrangementet sluttede kl. 16.00. En sangglad eftermiddag, på en kold vinterdag.